5 hurtige tips til din iPhone og iPad, som gør din hverdag lettere.

 

1. Tilføj smileyer

Hvis du er blandt dem der bruger smileyer, når du SMS’er eller opdaterer din Facebook status, så er det værd at have ”Emoji” tastatur aktiveret. Du kan gøre dette ved at gå ind under: Indstillinger > Generelt > Tastatur > Tastaturer > Tilføj nyt tastatur…, derefter vælge ”Emoji-symboler” på listen. Du skulle nu kunne se Emoji-symboler på tastatur listen.

Når du kigger på selve tastaturet, f.eks. når du er inde i Beskeder, vil der nu være et globus ikon. Ved at trykke på globus ikonet, har du nu let adgang til smiley symbolerne.

Ved samme handling kan du også tilføje flere tastatur-sprog.
IMG_1568

2. Tastatur-genvej

Har du et bestemt ord eller en sætning som du bruger ofte, når du sender beskeder, kan du oprette en genvej, så når du taster en kombination af flere bogstaver eller ord, udvider det sig automatisk til det ønskede ord eller sætning. Et par af de mest anvendte genveje er:

”@@” – For ens email adresse.
”pv” – Er på vej”
”adres@” – fx iExpert.dk, Toldbodgade 8. 8000 Aarhus C.

Ligeledes kan du også tilføje forkortelser for smileyer, så du kan lave smileyer, som vi kender det fra gamle Nokia telefoner.

Indstilling af tastatur-genveje er virkelig simpelt. Gå ind under: Indstillinger > Generelt > Tastatur > Genveje, her burde der allerede være nogle genveje oprettet af Apple selv. For at tilføje flere, skal du blot trykke på ”Tilføj ny genvej…” nederst på listen. I ”Udtryk” skrives selve sætningen eller ordet, og nedenfor skrives selve genvejen til det pågældende ord eller sætning.
IMG_1575

3. Auto-rettelse, Auto-Store bogstaver, stavekontrol med mere

Der kan være tilfælde, hvor man ikke ønsker at iPhonen retter på ens ord eller sætninger. Man kan slå denne funktion fra ved at gå ind under: Indstillinger > Generelt > Tastatur, og derefter deaktivér ”Automatisk rettelse”. Du kan også slå ”Automatisk store bogstaver”, ”Stavekontrol” eller ”Skiftelås” fra, hvis du ikke vil have at din iPhone udfører disse handlinger.

IMG_1572

4. Domæne endelser

Inde på Safari kan du enkelt tilføje domæne endelser, ved at trykke og holde på ”.” (Punktum). Her vil der dukke en liste op med de mest anvendte domæne endelser – såsom .dk, .com m.m.


IMG_1573
5. SHIFT – store bogstaver

Hvis du er midt i en sætning og ønsker at skrive et enkelt ord med store bogstaver, ville man normalt trykke 2 gange på ”Shift” på tastaturet, skrive ordet, og slå ”Shift” fra. Men det kan gøres simplere. Ved at trykke og holde ”Shift” nede, kan du skrive med store bogstaver, og når du er færdig med skrive med store bogstaver, giver du bare slip for ”Shift”.

 

Skal du have repareret din iphone eller ipad?

Vi reparerer din iPhone i en by nær dig:

Du kan læse yderligere information om vores reparationer af iPhones og iPads her: